Skrevet af tilflytter Peter Lund, som blev gift med Mette Stigsen.
Jeg kom til Nr. Rind i 1958. min svigerfar Anders Christian Stigsen havde et lille husmandssted på 20 tdl. (Sundvej 92) 7 køer og 3 grisesøer + 1 hest, senere fik han en lille traktor. Han havde siddet i det gamle Ulbjerg-Lynderup sogneråd i ca. 25 år, han elskede at have med sådan noget at gøre, så han var tit til møder o.l., så måtte svigermor passe bedriften.
Han var så uheldig at falde ned fra ladet og knuse den ene hæl, det var derfor jeg kom hjem og skulle passe bedriften til han blev arbejdsdygtig igen. Det var noget af en omvæltning for mig, der var vant til store forhold på herregårdene, men det gik da. Siden kom jeg til at arbejde hos min svoger Gudmund Rasmussen, der var murermester, der var jeg i ca. 25 år. Niels Foldbjerg var også murermester, han havde kun sig selv, samtidig var han skorstensfejer og ”Skaffer ”med hvid jakke, i forsamlingshuset når der var fester, det var min svigerfar også en gang imellem.
Nr. Rind var en lille hyggelig by, hvor alle kom hinanden ved. Der var gang i det lille samfund. Her var skole, her var købmand, brugsen med benzintank, 2 brødudsalg, en elektriker med broderiforretning og endnu en benzintank, der var 3 murer- forretninger, og en tømrerforretning han blev kaldt ”hurtigkarl” han var hurtig til sit arbejde, men blev sjælden færdig.
Folk mødtes ved Brugsen og Købmanden, hvor man drøftede forskellige ting og udvekslede sladder, jo, det var hyggeligt.
Forsamlingshuset var det store samlingspunkt. Her blev holdt bal, møder, generalforsamlinger og familiefester. Alle med respekt for sig selv holdt store Fødselsdag, bryllupper, sølvbryllupper m.m. det var gerne store trivelige Ingeborg, der var kogekone og svingede med grydeskeen. Når Brugsen holdt den årlige generalforsamling var der fuldt hus for medlemmerne, for det var gratis, og blev ved til den lyse morgen.
Sundvej 94, Jørgen Jørgensen (store Jørgen)
Nr. Rind bestod af en del små husmandssteder og nogle få større gårde. Der var mange forskellige typer mennesker. Jørgen Jørgensen, han var ungkarl, hans søster Mathilde, der var enke, passede hus og hjalp ham med bedriften. Han var den sindige type, han var aldrig færdig til at komme i marken før langt hen på eftermiddagen, så kom han ikke hjem før langt ud på aften, men så havde han Mathilde, der malkede.
Karl Hansens Ejendom
Så var der Karl Hansen, han var også rolig og sindig, i modsætning til Jørgen var han præcis til at overholde tiderne. Kl. 16 kom han stille og rolig kørende hjem fra marken med sin hestevogn og hjem til kreaturerne som han selv passede, Frida hans kone hjalp ikke til, men alligevel holdt han tidlig fyraften efter at have nået det han skulle.
Jeg skulle overtage svigerfars forpligtelser mens han var syg, så jeg skulle hjælpe til sammen med de andre naboer hos Karl Hansen, når det omvandrende tærskeværk, som folk kunne leje, kom på besøg for at tærske de kornstakke som var kørt sammen om sommeren. Kornet skulle bæres op på loftet i nabohuset, hvor hans bror Nils Peter Hansen og han mor, der var 100 år, boede. Når jeg kom slæbende med de tunge sække for at kravle op ad stigen, stod Met Maria og gloede ud gennem en sprække i døren, hun kunne ikke forstå hvad jeg var for én. Niels Peter var karl på Lynderupgård, han kørte med heste.
Karl Hansen havde gået med et dårlig ben et stykke tid, til sidst måtte han til læge. Han var af den sparsommelig type, så han vaskede kun det det raske ben. Uheldigvis ville lægen se begge ben, så det var ikke så godt.
Sundvej 96,”Dalskærgård”Nybygget stuehus, har desværre ikke billede af det gamle.
Der var Jens Norden, der havde en fin kvægbesætning, han handlede meget med dem, jeg tror ikke han tjente så meget ved det, de skulle bare stå i stalden og se flot ud. Han bestilte ikke så meget selv for han havde Jørgen, hans søn og en karl. Om vinteren skulle Jørgen på landbrugsskole, så skulle jeg hjælpe med at kører roer ind i roehuset fra en kule i marken. Karlen blev ikke betroet til at kører traktoren, så den skulle jeg kører. Jørgen ville ikke have gården, så den blev solgt til Karl Jakobsen siden til Solvej og Gunner Forum. Jens og Maria købte Gudmunds gamle hus, Kirkevej 9.
Kærbyvej 62
Stinne og Niels Stisen havde flere børn, de 2 sønner, Henry og Kristian, var ungkarle, de hjalp til med at passe bedriften. Niels Stisen var rask i det, han ville helst være den første med al ting, det være sig med hø, korn og roer, så kunne han stå ude på fortovet, gården ligger midt i byen, og prale med det, når de andre bønder ikke var færdig, og måske ikke fået høet ind fordi det regnede ”I kunne bare have fået det ind mens tid var” sagde han. Fordi han var så rask, blev måske hans død. Engang skulle han hoppe op eller var det ned fra en vogn, så gik bagsmækken løs og han faldt så uheldig at han brækkede halsen. Henry og Kristian overtog gården efter faderens død, det var Henry der bestemte.
”Møgelgård” Jakob Jessens gård.
Maria og Jakob Jessen, deres gård ligger også midt i byen. Der stammer Skuespiller Henry Jessens fra, Henry gik meget hjemme for at hjælpe sin gamle far. Henry var ansat ved Aalborg Teater, men havde ikke mange rolle, så han havde en del tid til overs. Det var først da han fik hovedrollen i ”Fiskerne”, at han blev berømt. Om sommeren var han ansat på Hjerl Hede til at forestille en skærslipper. Jeg gik lidt på dagleje, så det kunne ske at jeg var ovre at passe kreaturerne, når Henry var på turne'. Der var ikke mange roer til køerne, så han foreslog at jeg kunne gå ind foran dem og bare vise dem roerne så slog de til noget længere sagde han.
Henry havde altid været ude på fup. Da han var dreng, skulle han altid tænde sin fars lange pibe, den gik helt ned til gulvet. Det var han træt af, en dag stoppede han knaldperler i piben sammen med tobakken, da han havde tændt piben, løb han ud for at stå i vinduet og se sin var blive sort i hovedet da knaldperlerne eksploderede.
En gang da der var møde i menighedsrådet i forsamlingshuset klædte han deres lille hund i en kjole og lukkede den ind i salen, den løb forvildet rundt derinde.
Da gården blev solgt, flyttede gamle Jessen over i aftægtsboligen (Kirkevej 1), det var også her Henry havde boet, så i dag bliver huset kaldt skuespillerhuset. Gamle Jessen havde en gang været formand for afholdsforeningen, men da han flyttede over i huset, hyggede han sin rigtig meget sammen med bl.a. Søren Elkjær. Mange år efter kunne ejerne grave snesevis af brændevinsflasker op ude i haven, så der var noget der tyder på at han var holdt op med at være afholdsmand.
Kirkevej 1, Skuespillerhuset.
Søren Elkjær havde en gang været sognerådsformand og købmand i Alstrup, nu var han ingen ting, han havde hvis nok været for hård ved flasken. Han var kommet til Nr. Rind og havde været ved Holst nu var han ved Kjeld Kjeldgaard, han kunne ikke malke køerne, men lavede alt andet forefaldet arbejde. Han var som sagt glad for flasken og da købmanden lå lige ovre på den anden side af gaden var det nemt at få ny forsyning.
Nørremarkvej 5 her boede Rabech.
Rabech var hjemmeslagter og handelsmand. Han cyklede rundt når han var ude at handle med bønderne. Det var ikke altid lige nemt når han havde været til auktion og fået lidt for meget inden for vesten, så blev det lidt usikker på cyklen, somme tider havnede han i grøften. Det blev ikke bedre når han kom hjem, så blev han korporlig afstraffet af konen. Hvorfor drikker Jeppe? Når senere da konen døde havde han det mere frit. En dag var han ovre i kostalden og besøge Søren Elkjær, der passede sit arbejde hos Kjeld Kjeldgaard. De kunne begge lide en bajer, så Søren gav ham en Femmer han skulle gå til købmand efter 2 guldbajer. Men inden han kom så langt, faldt han om, da lægen kom, erklærede han ham for død. Han kunne imidlertid ikke blive liggende på mugegangen, så de lagde ham på en stige for at bære ham hjem, han boede lige i nærheden. Da de løftede ham op, faldt femkronen ud af lommen på ham. Søren samlede den op og sagde ”Det er søren knasme min”.
Nørremarkvej 3, her boede ”Kran Pæssen”
”Kran Pæssen”, han havde haft en stor gård i Lynderup ( nu Stavidsvej 63), nu havde han et lille hus i Nr. Rind, hvor han havde et lille brødudsalg, når de unge kom fra bal, skulle de gerne hen til ham, så blev han banket op og han kom ud i lange underbukser, godt sur og søvndrukken, men han ville jo gerne sælge noget wienerbrød, som han opbevarede i et klædeskab.
Det var også Kran Pæssen der holdt stor Fødselsdag i Forsamlingshuset, da han blev 79 år, for han ville ikke gå glip af den store dag, hvis han skulle gå hen at dø forinden. Siden overtog hans to sønner huset, Carl og Niels, de var også ungkarle, der var utrolig mange ungkarle i Nr. Rind på det tidspunkt, omkring en snes stykker. Carl og Niels gik på dagleje, de var gode til at spille kort, der gik nok ikke en dag uden der kom nogle for at spille kort med dem.
Søndervej 3, Marie og Morten Mogensen.
Marie og Morten Mogensen havde mange børn og så havde de en af de større gårde i Nr. Rind. Der var 3 sønner som gik hjemme og passede gården, de var, som mange af de andre unge mennesker også ungkarle. Der var Hilmar, Laurits og Thomas, der var den ældste og som så familiens overhoved. De var selvsikre, de mente ikke at der var nogen der kunne måle sig med deres avl, der var ingen der havde grise eller kreaturer som dem, det troede de selv, men ikke alle var af samme mening.
Kærbyvej 21.
På nabogården boede Poul Kjeldgaard, han havde også en af de større gårde, han var også byens sognefoged. På den tid var der rigtig mange unge mennesker, for hver gård var der mindst en karl og en tjenestepige. Der var både en idræts - og en ungdomsforening, der blev holdt bal i forsamlingshuset mindst én gang om måneden, det kunne ske at det gik noget livlig til, når karlene kom op at slås, så måtte sognefogeden rykke ud med sin politikasket for at han skulle se myndig ud. Der måtte ikke drikkes i forsamlingshuset, men så stod de unge mennesker og drak bajer og brændevin uden for, det var noget koldt om vinteren. Poul Kjeldgaard havde ikke kørekort, så forkarlen måtte køre med ham når han skulle ud til sine officielle gerninger.
Kærbyvej 52-56.
Der kunne nævnes mange andre personer. Bl.a. Holst, han var en af de største arbejdsgivere her på egnen. Han var kartoffeldyrker og lejede jord rundt om ved bønderne, i højsæsonen havde han nok 30 koner og mænd i arbejde til at samle kartofler op, de lå på knæene og skrabede dem op med hænderne, sikke et slid! Han var også kartoffeleksportør, derfor havde han en central/hal, hvor kartoflerne blev sorteret og pakket til eksport. Her blev også kogt affaldskartofler til grisefoder. Her havde også været en destruktionsanstalt, hvor der blev kogt døde dyr, når det skete, var der en ækel stank over hele byen. Holst var en stresset mand, al gang foregik i småtravl, når han skulle skynde på folkene, var hans mundheld ” Ah. stræb-stræb.”
I nogle perioder var han valgt ind i det gamle Ulbjerg - Lynderup Sogneråd, det var nok alle hans folk der valgte ham ind.
Kærbyvej 46. Nr. Rind Telefon Central.
Vi skal også lige have Anders Thomsen med, han var vognmand og havde 2 lastbiler, som hans 2 sønner kørte, Carl og Erling (ungkarle selvfølgelig)
Hans kone Carla passede Nr. Rind Telefon Central. Det var i de gode gamle dage, man behøvede ikke at sige noget nummer, man nøjedes med at sige navnet på den person man ville tale med, og så kunne hun bryde ind hvis der kom en udenbys samtale.
Anders Thomsen med sønner havde leverancen af grus og sten da Virksund Dæmningen da den blev bygget. Det var en af de dage da der skulle køres sten helt ud på den ikke færdigbygget dæmning, at Carl var så uheldig at blive slået med ud i vandet, da han slog smækken ned. Det tog flere dage inden de fandt ham. Der var meget sorg i den lille landsby.
Kærbyvej 27.
Forhenværende Nr. Rind Smedje, nu bilværksted. Sidste Smed var Børge Møller, før ham var det Kristian Andersen og før ham var det smed Jakobsen, hvor bl.a. ”Asani Sørensen” har været ansat, før han startede ”Asani”
Kirkevej 14. Anna og Agner Slavensky,
Vi havde en kontrolassistent, Agner Slavensky, der tog rundt til landmændene for at kontrollerer mælke ydelsen hos køerne. Agner var rigtig god til at snakke for at sige det mildt, han satte sig grundigt ind i alt hvad han havde med at gøre, Det være sig Vandværket, Borgerforeningen eller
Brugsforeningen, der var ikke noget at pege finger af.
Nørremarkvej 7,
Brødudsalg og Taxa.
Vi havde skam også en Taxa eller Lillebil, som det hed dengang, i Nr. Rind, Ole Lauersen hed han, pludselig en dag var han rejst fra byen, hans kone Elly Lauersen ejede et lille brødudsalg og slikbutik i sin baggang som hun havde i 25 år.
Nørremarkvej 4.
Her boede Anton Husmand, sammen med kone og mange børn. Han kørte rundt i en gammel bil med de unge når de skulle til bal i omegnen. Han reparerede også cykler for folk. Da han døde, overtog sønnen Carl og datteren Ingeborg huset, Niels boede også her en gang imellem. Carl Husmand var fast mand hos Holst. Ingeborg var kogekone både i forsamlingshuset og hos private.
Kirkevej 10, Frida og Jens.
Der var Jens Haarbo også kaldet Jens Gartner, gift med Frida, de havde 7 børn. Jens havde et lille landbrug med og en lille frugtplantage. Jens var raskløs og opfarende, han havde 2 nordbakker, når han skulle spænde dem for vogn eller redskaber, skulle Frida ud og holde dem i grimen for at han kunne styrer dem, for han gjorde dem urolig. Han gik også ud på dagleje og små job, hvad han nu kunne få. Kaj Haarbo, én af hans sønner og mig var makker sammen hos Gudmund Rasmussen i 25 år.
Der var ”små Kristian” jeg ved ikke hvorfor de kaldte ham det, for han var stor. Han blev også kaldt ”Julens Glæde” Folk havde ikke så mange penge dengang, så han gik rundt til folk og samlede penge ind på en konto i Sparekassen, som de så havde til brug når det blev jul, han fik så renterne af det indsamlede beløb. Når det så blev i nærheden a f jul, lejede han forsamlingshuse, så fik konerne kaffe samtidig med at han uddelte de indsamlede penge, en stor dag for ham, der blev hvis ikke ret meget til ham selv. Han var ungkarl, boede rundt omkring hvor han kunne få et værelse, gik på arbejde hvor har, kunne få noget, der fik han også føden.
Kirkevej 13.
Stine og Karl Nielsen. Stinne hjalp til i Forsamlingshuset o.l. Karl fik førtidspension han havde nogle småjob, bl.a. gik han rundt med Viborg Stift Folkeblad i mange år, han var også ”Skaffer” i Forsamlingshuset. For en del år siden var han med til at kalke Lynderup Kirke. Det foregik på den måde, at man blev hejst ned fra toppen med 2 reb og sad på et bræt. Uheldigvis netop den dag gik rebet stykker, og karl styrtede ned. Der var ingen arbejdstilsyn den gang, ellers havde det nok ikke gået, jeg tror ikke han fik nogen erstatning, han havde også haft tuberkulose.
Kirkevej 6, Nr. Rind Gamle Skole
Karen og Osvald Thomsen. Osvald havde en fiskekassefabrik med få ansatte, havde desuden byens deltids bibliotek. Osvald overtog skolen da den blev nedlagt i 60erne. De er begge døde.
2014 købte Mette og John Bøgevig skolen, de renoverede den fra ende til andet.
Historik: Den oprindelige Rind Skole nåede at fylde 100 år, inden den i 1837 blev nedrevet til fordel for et nyt 11 fags skolehus, den var på det tidspunkt så faldefærdig, at samtiden på det nærmeste betragtede det som en vittighed at bruge et sådan et skur til skole. Men 103 år forinden havde de samme myndigheder lovprist den, og anbefalet den til centralskole for hele Ulbjerg-Lynderup pastorat. I historien er der aldrig langt fra storhed til fald – sådan er der så meget. Oprindelig var der en vinkelbygning med stald til grise og kvæg som degnen skulle supplere sin løn med.
Lærer Jens Berg er født i Haderslev 1902, Jens Berg er gift med Gerda K. Funder født i Skjellerup Sogn i 1899. I Bergs ægteskab er der 3 børn: Lizzie født 1928 – Tove født 1930 – Ib Hofmann født 1938. Jens Berg har været lærer ved Nr. Rind Skole i 25 år fra 1928. Derefter kom lærer Mønsted, som var lærer til skolen blev nedlagt.
Der kunne nævnes mange flere sjove og interessante personer, men vi må hellere holde her, det kan være at der kunne forsættes en anden gang. I dag er der ikke så mange personer man kan snakke om, som tidligere.
I rigtig gamle dage hørte mange af gårdene i Nr. Rind under Lynderupgård som fæstegårde.
Siden blev de selvstændige større eller mindre landbrug ca. 17 – 20 i selve Nr. Rind foruden dem der lå uden for, alle med respekt for sig selv havde en karl eller pige.
I dag er der ikke ét eneste landbrug, de er blevet til hobbylandbrug eller ejendomme uden jord til.
Udviklingen har udartet sig på den måde at 4 gårde er kommet ind under Lynderupgård, 13-17 ejendomme er blevet til ét storlandbrug og 4 ejendomme er blevet til én ejendom.
Det er noget af forklaringen på at der ikke er brug for så mange hænder i landbruget.
Skolerne blev lukket. Brugsen, Købmand og Brødudsalg stoppede på grund a f for lidt omsætning.
Derfor flyttede folk til de større byer og hvor de gamle og ældre medborgere blev her til det sidste, flytter de også til byerne hvor der er mere service. Dem der er tilbage, er Pensionister og folk der har arbejde andre steder. Det er måske derfor at folk ikke kommer så meget ved hinanden som før hen.
Men nu ser det ud til at udviklingen har vendt, på det seneste er der rigtig mange unge mennesker med børn der er flyttet til byen, det er rigtig dejligt.