“Anlægget” i Nr. Rind er en smuk perle lige midt i byen - her er åbent for alle der har lyst til at benytte sig af området. Anlægget er let at finde, da man kommer lige forbi det på Kærbyvej midt i byen.
Om du er på cykel, i bil eller til fods så indbyder anlægget til en skøn pause midt i naturen. Og hvis du overnatter i shelters på Kærbybakke er det oplagt at tage en tur forbi vores anlæg.
“Anlægget” bliver brugt til store samt små arrangementer der afholdes i byen, det er stedet hvor byen samles når vi bl.a afholder sankthansaften og “store legedag”.
Det er også stedet hvor dagplejemødre på tur med de små i ladcykler ligger vejen forbi - alle er velkommen i vores anlæg.
Naboer, familier og venner kan mødes og benytte anlægget til komsammen præcis som man ønsker.
I anlægget findes 5 borde/bænkesæt samt legeplads med gynger og en bålplads.
Ønsker man at afholde større arrangementer på området er det muligt at leje både grill og endnu flere borde og bænke igennem borgerforeningen.
Alle er velkommen i vores anlæg.